Aerob fitness er en vigtig fysisk variabel at overveje i fodbold på topniveau, da elitespillere tilbagelægger 10-12 km under en konkurrencekamp med en gennemsnitlig intensitet på ~ 70% af deres maksimale iltoptagelse (VO2max) (Bangsbo et al., 2006; Stolen et al., 2005). Fodboldøvelser og aktiviteter relateret til udvikling af aerob kondition i fodbold.
Aerob fodboldfitness bestemmer det niveau, hvorpå du kan indtage og bruge ilt til at udføre en aktivitet. En aktivitet som at gå giver ikke meget stress på din krop, og de fleste mennesker kan klare denne aerobe aktivitet. Aerobe aktiviteter er aktiviteter som jogging, hvor du kan fortsætte uden at blive for træt. Du arbejder med en hastighed, der betyder, at du ikke bliver helt træt eller forpustet. Aerob træning vil reducere det niveau, hvor denne træthed finder sted, og vil gøre dit hjerte og lunger mere effektive til træning.
Aerobic Fitness fodboldøvelser og konditioneringsprogrammer og øvelser til fodbold. Disse træningsøvelser og øvelser i fodbold har til formål specifikt at træne de aerobe energisystemer og øge fodboldspillernes aerobe træningskapacitet.
Artikler om fodbold fitness. Herunder fodbold fitness teori, fodbold fitness test og videnskabelige undersøgelser relateret til fodbold træning
Fodboldtræning kan opdeles i seks hovedklassifikationer. En kombination af disse forskellige former for træning anses for at være optimal til aerob træning. At blande kontrolleret intervaltræning med spil på små sider betragtes som den typiske moderne tilgang til fodboldfitness.
Det er længe etableret, at intervaltræning er et af grundlaget for fodboldfitness historisk set. De gavnlige aspekter fra intervaltræning på aerob udholdenhed er blevet rapporteret i studier i professionel fodbold (Wong et al., 2010).
Desuden har undersøgelser med konkurrencedygtige/elite -ungdomsspillere også vist de positive træningseffekter af struktureret intervaltræning over en periode (Bravo et al., 2007, Helgerud, J, 2004). Anaerob udholdenhed forbedret i et 8-ugers konditioneringsprogram ved hjælp af intervaltræning (Sporis et al., 2008)
Fysiske tilpasninger set i en undersøgelse af (Hoff et al., 2002) var som følger: a) VO2max, b) laktat-tærskel, c) løbeøkonomi, d) tilbagelagt distance (6.4-20%) i en kamp, e) antal spurter (100%), f) antal involveringer med bold (+24%), g) arbejdsintensitet, h) 200-2400m-test (4.2-7.9%).
Enkle eksempler på strukturerede fodboldintervaltests viste, at udførelse af 4 x 4 sæt ved 90-95% af maksimal puls med 3 minutters løbetider, to gange ugentligt øgede spillernes aerobe kapacitet (Bravo et al., 2007, Helgerud et al., 2001, Impellizzeri et al., 2006). Udførelse af 4 x 4 sæt med 90-95 %, med 3 minutters jog-restitutioner med øget frekvens, har også tydeligt vist forbedringer i konditionskapaciteten. Der blev vist fordele 3-4 gange om ugen over en 5 ugers periode på U14-spillere (Sporis et al., 2008). Det samme er blevet vist i andre supplerende undersøgelser i længere perioder (4-8 uger) (Dellal et al., 2012, Iaia, FM et al., 2009, Sporis et al., 2008).
Evnen til at udføre gentagne spurter over forskellige distancer er afgørende i fodbold (fodbold). Til testformål kan gentagne spurter klassificeres som flere spurter, ofte med ufuldstændige restitutionsperioder på grund af en kamps uforudsigelighed. Adskillige undersøgelser for gentagen sprinttræning har vist forbedringer af aerob udholdenhed (Meckel et al., 2009, Mujika et al., 2010, Buchheit et al., 2010). Ungdomsspillere har også vist øget aerob udholdenhed med 40m gentagen sprinttræning ved maksimal intensitet (Tonnessen et al., 2011).
Det specifikke ved fitnesstræning med små sider gør det til et ideelt format til træning af spillere. Kontrollerede småsidede spil involverer specifikke fodboldbevægelser og kombinerer teknisk og taktisk træning og kondition i én træningsøvelse. Småsidede spilstudier har vist tegn på følgende fysiske tilpasninger hos fodboldspillere signifikant stigning i aerob udholdenhed (Hill et al., 2009, Mallo et al., 2008). Øger også VO2 Max kapacitet hos både elite- og ungdomsspillere (Jensen et al., 2007, Chamari et al., 2005) og forbedret kørehastighed ved laktattærskel (Impellizzeri, et al., 2006). Derudover viste brug af småsidede fitnessspil i sæsonen positive effekter på gentagne sprintevner.
Negativerne ved småsidede spil konditionstræning er vist i manglende evne til fuldt ud at kontrollere spillernes arbejdshastighed, deres overbelastning, bevægelse og derfor intensitet. Den tilfældige karakter af kravene til småsidede spil kan kun kontrolleres i et vist omfang. Vanskeligheden ved at kontrollere intensiteten er blevet vist i undersøgelser (Lille, 2009). Der skal tages hensyn til spillernes positionelle krav i småsidede spil, modstandernes præstationer og/eller motivationsniveauer osv.
Af disse grunde foreslås det, at der bruges en kombination af konditionstræningsmetoder for optimalt at udvikle spillernes fitnessniveau.
Nogle undersøgelser (i lignende sportsgrene) har fundet en moderat sammenhæng mellem hastigheds- og smidighedsøvelser/øvelser og en stigning i aerob kondition (Buchheit et al., 2010).
Et mere begrænset område af træningsforskning, nogle undersøgelser har sået effekten af fodboldkredsløbstræning på aerob kondition. Der sås forbedringer i både VO2 MAX efter 20 træningssessioner (to træningssessioner/uge) i 10 uger. Spillerne udførte fire sæt af 3 minutters restitutionsjogging ved 70 % maks. puls (Hoff et al., 2002). Chamari (2005) viste også lignende resultater med brug af kredsløbstræning.